-
Nytårshilsen til læsere på HvadErKristendom.dk
Udgivet den 2. januar 2010 Ingen kommentarerVi ønsker godt nytår fra HvadErKristendom.dk.
Der er løbende blevet lagt flere prædikener på under fanebladet Prædikener. Den seneste, der er lagt ind, er en prædiken over Fadervor, som blev holdt på nytårsdag. De fleste prædikener ligger som både tekst og som lydfil. Prædikenerne er opdelt efter temaerne i Luthers lille katekismus, så man ved at høre prædikenerne kan nå omkring alle de grundlæggende ting i den kristne tro.
For den, der vil lytte til eller læse ugen prædiken, vil jeg henvise til bloggen Prædikener, hvor søndagens prædiken som regel er at finde i tekst eller lyd hver uge. Du er også velkommen i kirke i Augustanakirken. Vi arrangerer også gerne undervisning i den kristne tro for interesserede.
Men bor du langt fra Augustanakirken i Århus har vi måske også tilbud, som du kan bruge.
For den, der har læst og hørt materialet på HvadErKristendom og ønsker mere undervisning, vil jeg henvise til min gennemgang af Romerbrevet kapitel 1-8, som kan findes her. Romerbrevet gennemgår en række centrale og grundlæggende temaer i den kristne tro, så det er et godt skrift at studere for den, som gerne vil fordybe sig i de grundlæggende ting i kristentroen.
For de, der måtte være interesserede i at lære mere om evangelisk-luthersk kristendom, kan jeg anbefale at læse mere om Augustanamissionen. Det er Augustanakirkens missionsarbejde, hvormed vi håber at kunne bidrage til etableringen af flere evangelisk-lutherske menigheder rundt om i vores land. Der skal ikke mange til at danne en menighed. Augustanakirken begyndte som en husmenighed. Er der nogen derude, som ikke har et kirkeligt hjem, kan vi tilbyde at komme ud og holde informationsmøder i private hjem eller andre steder.
Husk også vores side på Facebook.
Godt nytår!
Mvh. Pastor Magnus Sørensen, Augustanakirkenog redaktør på HvadErKristendom.dk
Skriv et svar


