-
Nytårshilsen til læsere på HvadErKristendom.dk
Udgivet den 2. januar 2010 Ingen kommentarerVi ønsker godt nytår fra HvadErKristendom.dk.
Der er løbende blevet lagt flere prædikener på under fanebladet Prædikener. Den seneste, der er lagt ind, er en prædiken over Fadervor, som blev holdt på nytårsdag. De fleste prædikener ligger som både tekst og som lydfil. Prædikenerne er opdelt efter temaerne i Luthers lille katekismus, så man ved at høre prædikenerne kan nå omkring alle de grundlæggende ting i den kristne tro.
For den, der vil lytte til eller læse ugen prædiken, vil jeg henvise til bloggen Prædikener, hvor søndagens prædiken som regel er at finde i tekst eller lyd hver uge. Du er også velkommen i kirke i Augustanakirken. Vi arrangerer også gerne undervisning i den kristne tro for interesserede.
Men bor du langt fra Augustanakirken i Århus har vi måske også tilbud, som du kan bruge.
For den, der har læst og hørt materialet på HvadErKristendom og ønsker mere undervisning, vil jeg henvise til min gennemgang af Romerbrevet kapitel 1-8, som kan findes her. Romerbrevet gennemgår en række centrale og grundlæggende temaer i den kristne tro, så det er et godt skrift at studere for den, som gerne vil fordybe sig i de grundlæggende ting i kristentroen.
For de, der måtte være interesserede i at lære mere om evangelisk-luthersk kristendom, kan jeg anbefale at læse mere om Augustanamissionen. Det er Augustanakirkens missionsarbejde, hvormed vi håber at kunne bidrage til etableringen af flere evangelisk-lutherske menigheder rundt om i vores land. Der skal ikke mange til at danne en menighed. Augustanakirken begyndte som en husmenighed. Er der nogen derude, som ikke har et kirkeligt hjem, kan vi tilbyde at komme ud og holde informationsmøder i private hjem eller andre steder.
Husk også vores side på Facebook.
Godt nytår!
Mvh. Pastor Magnus Sørensen, Augustanakirkenog redaktør på HvadErKristendom.dk
-
Nyt på HvadErKristendom – November 2009
Udgivet den 13. november 2009 Ingen kommentarerVi har lagt to artikler på siden i denne måned.
Den første er en sammenfatning af frelsen i 26 spørgsmål og svar: Frelsen i 26 spørgsmål og svar
Den anden er en oversigt over de ti vigtigste ting, du bør vide om evangelisk-luthersk kristendom: De ti vigtigste ting at vide om evangelisk-luthersk kristendom
Læs mere om Augustanamissionens øvrige tilbud her og Augustanakirken i Århus her.
-
Nyt på HvadErKristendom – Oktober 2009
Udgivet den 10. oktober 2009 Ingen kommentarerSiden med prædikener er nu opdateret, så der er lydprædikener til alle led i trosbekendelsen. Det vil sige, at der bl.a. er tilføjet en prædiken om Jesu korsfæstelse fra langfredag, en om Kristi himmelfart, en om Helligånden fra pinsedag og en om syndernes forladelse eller retfærdiggørelsen, som det også hedder. Der er dermed prædikener i både tekst og lyd om det meste af den kristne tro.
Der er løbende kommer flere spørgsmål og svar under fanebladet “Spørgsmål”. Du er velkommen til at stille flere spørgsmål, så besvarer vi dem så hurtigt, det er muligt.
Som noget nyt tilbyder Augustanamissionen, som står bag HvadErKristendom.dk at komme ud og holde “husmøder” i Danmark. Læs mere om tilbuddet her.
-
Nyt på HvadErKristendom.dk: Introduktion til den kristne tro for begyndere
Udgivet den 21. juli 2009 Ingen kommentarerSå er der igen lidt nyt på HvadErKristendom.dk. Det er 13 små artikler, som dække nogle af de grundlæggende ting om den kristne tro. Du finder dem her: Hvad er kristendom? - En introduktion til den kristne tro for begyndere.
Du kan også se de enkelte artikler her:
- 1. Er der en sandhed?
- 2. Er der en Gud?
- 3. Hvordan får vi sikker viden om Gud og hans vilje?
- 4. Hvem er Gud ifølge Biblen?
- 5. Det vigtige spørgsmål er: Hvordan er Gud stillet overfor mig?
- 6. Hvordan løste Gud problemet for mig?
- 7. Hvordan bliver problemet løst hos mig?
- 8. Hvad er dåben?
- 9. Hvad er nøglemagten og skriftemålet?
- 10. Hvad er nadveren?
- 11. Hvordan er livet som kristen?
- 12. Hvad er kirken?
- 13. Hvad bliver enden på det hele?
Udover artikelrækken er der løbende blevet tilføjet flere prædikener i tekst og lyd, så de fleste grundlæggende ting i den kristne tro også er ved at være dækket på prædiken-siden. Så gå ind på prædikesiden og læs eller hør en prædiken om et emne i den kristne tro.
Husk også, at du kan blive fan af HvadErKristendom.dk på facebook.
-
Nye ting på Hvad er kristendom?
Udgivet den 18. april 2009 Ingen kommentarerDer er nu publiceret flere spørgsmål og svar under fanebladet Spørgsmål.
Stil gerne flere spørgsmål. Måske er der andre, der undrer sig over det samme, som du gør.
Der er tilføjet en ny prædiken om nadveren i tekst og lyd og en prædiken om Jesu opstandelse i tekst og lyd. Begge er holdt i forbindelse med påsken. Find dem under fanebladet Prædikener.
Det er nu også muligt at blive fan af Hvad er kristendom på Facebook. Find os her. Sådan kan du være med tl at udbrede kendskabet til siden. Du kan også skrive dine kommentarer til siden på fan-siden på facebook.
-
Velkommen til Hvad er kristendom
Udgivet den 8. april 2009 Ingen kommentarerVelkommen til Hvad er kristendom, som officielt lanceres i morgen, Skærtorsdag.
Du kan abonnere på feedet, hvis du ønsker at blive holdt nogenlunde orienteret om, hvornår der kommer nye indlæg m.m. Vi påtænker ikke at skrive artikler som indlæg.


