Afslutningen på de ti bud

Hvad siger Gud nu om alle disse bud?

Svar: Han siger sådan: Jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde led straffer fædres synd på børn af dem, som hader mig, men i tusind led viser barmhjertighed mod dem, som elsker mig (2 Mos 20,5).

Hvad betyder det?

Svar: Gud truer med at straffe alle dem, der overtræder disse bud; derfor skal vi frygte hans vrede og ikke handle mod disse bud. Men han lover alle dem, der holder disse bud, nåde og alt godt; derfor skal vi også elske ham og stole på ham og gerne gøre efter hans bud.

Ofte siges det, at Gud accepterer os, som vi er.  Men Guds lov lærer os, at sådan er det ikke.

Men her får vi et andet billede af Gud, som vi har brug for at høre for at vi kan forstå evangeliet ret.

Gud er en nidkær Gud, der straffer fædres synd på børn af dem, der hader ham. Gud er en hellig og ophøjet Gud, som vi skylder alt. Det er ikke ham, der skylder os noget, men os, der skylder ham alt. Han har krav på fuldkommen hellighed og overholdelse af sine bud. Her hjælper ingen undskyldninger for dine skjulte eller åbenbare synder, dine synder i tanker, ord eller gerninger. Overfor Gud kan du ikke skjule dine synder, så du holder dem inde i dit hoved, i dine tanker og i dit hjerte. Overfor Gud er du nøgen, så han ser alt, hvad du skammer dig over.

Og Guds vrede over synden, slår ud mod enhver synder, der ikke er fuldkommen ren og retfærdig. Gud har skabt dig og har krav på dig og på din lydighed i tanke, ord og gerning.

Gud har krav på, at du elsker ham af hele dit hjerte og hele din styrke og hele din sjæl. Gud vil ikke dele den kærlighed og ære, du skylder ham, med dine afguder, som du i dit hjerte elsker og ærer højere end Gud. Gud vil have, at du elsker ham og stoler på ham, så du sætter al din lid til ham, gerne hører og lærer hans ord og ikke misbruger hans navn til vranglære.

Gud har også krav på, at du elsker din næste, som han har skabt, ligesom du elsker dig selv, dvs. at du ærer dem, Gud har indsat over dig, at du ikke hader din næste eller skader ham, at du værner din næstes ægtefælle, ejendom og gode navn og rygte og at du ikke misunder din næste for de gaver, Gud har givet ham.

Gud truer med at straffe syndere og deres børn, som fortsætter i synden med både jordisk straf, fysisk død og evig fortabelse. Før eller siden møder enhver synder den hellige Gud i sin vrede – om ikke før, så i døden.

Men du kan ikke opfylde loven, fordi du er og bliver en synder, som hader Gud og elsker dig selv højere end din næste. Du er en synder, som er vendt mod dig selv og dine egne ønsker, snarere end mod Gud og hans vilje og din næste, som du skylder kærlighed.

Derfor kan Guds lov ikke frelse dig og du kan ikke ved lovens hjælp elske Gud og din næste.

Lovens formål er derfor at afsløre din synd, så du må opgive at klamre dig til drømmen om at føle dig ren og retfærdig og uden skam og skyld i kraft af dine egne bestræbelser. Loven vil vise dig din nøgenhed og din skam overfor Gud, så du glemmer dine undskyldninger og dine forsøg på at retfærdiggøre dig overfor Gud og overfor dig selv.

Og så skal du ved evangeliet lære, at dine synder forlades for Kristi skyld. Jesus har opfyldt alle Guds bud i dit sted. Jesus har levet rent og uden skam og skyld som din stedfortræder. Og han har udgydt sit blod til at rense dig fra alle dine synder. Jesus har båret Guds straf over alle dine synder, da han hang på korset forkastet af Gud. Jesus opslugte her Guds vrede og bragte renselse for al din synd og urenhed.

Derfor tilgiver Gud dig nu dine synder og accepterer dig – ikke som du er – men som Jesus er. Gud regner dig nu ren og retfærdig, som Jesus var ren og retfærdig.

Og derfor kan du nu elske Gud, stole på ham og gerne gøre efter han bud.