Der er mange, der mener, at sandheden er relativ. Man kan mene forskellige ting, når man siger det.

Man kan mene, at vi ikke kan sige noget sikkert om virkeligheden i det hele taget. Sådan vil mange mene i teorien. I praksis vil de fleste dog alligevel anerkende, at vi rent faktisk kan vide noget om virkeligheden. For eksempel er det de færreste, der vil hoppe ud fra et fly uden faldskærm i den tro, at hvis de tror, at de kan flyve, så kan de. De fleste ved godt, at virkeligheden så vil ramme dem med et brag. De fleste vil også anerkende, at det i for eksempel retssager i mange tilfælde, men ikke altid, er muligt at konkludere, hvem der har gjort hvad. Ellers ville man aldrig kunne have en retssag.

Så selvom man i teorien siger, at alt er relativt, så anerkender man alligevel, at noget er sandt og noget andet ikke er sandt.

Andre vil måske sige, at man ikke kan sige, at noget er moralsk rigtigt eller forkert; at moral er relativ og afhænger af kultur. Og det kan måske være rigtigt nok, at der er kulturelle forskelle på moral.

Men alligevel vil de selvsamme mennesker ofte hævde, at der findes en absolut moral, når man kommer til praksis. For eksempel vil mange moderne mennesker hævde, at nazisternes massemord var forkert. Så også på det moralske område findes der noget sådant som absolut moral. Noget andet er så, at mennesker ikke altid er enige om, hvad der er moralsk rigtigt og forkert.

Og fordi mennesker ikke længere kan sige, hvad der er rigtigt og forkert, har vi brug for, at Gud siger det til os. Gud har i de ti bud fortalt, hvordan han vil, at mennesker skal leve.

Det bringer os videre til dit sidste spørgsmål. Du spørger, hvordan vi kan sige, at Jesus er den eneste vej til frelse.

Jeg vil bede dig prøve at læse de ti bud med forklaringer igennem, som ligger her på siden under fanen "Lille katekismus". Prøv at tænke over, om du har overtrådt nogle af budene. Mit gæt er, at du har overtrådt de fleste. Hvad skal Gud gøre med en forbryder, der har overtrådt Guds lov. Hvis Gud skal straffe forbrydere som Hitler, skal han vel også straffe en forbryder som dig. Men så skulle Gud straffe alle mennesker, for der står i Biblen: "... alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud" (Romerbrevet 3,23). Men Gud elsker sine skabninger, selvom de har syndet, dvs. overtrådt hans lov.

Gud stod altså tilsyneladende i et dilemma: skal han straffe eller benåde forbryderne. Hvis han benåder dem, er han ikke retfærdig. Men han ønsker ikke at straffe sin skabning, som han elsker. Guds løsning var, at han selv blev menneske og påtog sig ansvaret for alle menneskers overtrædelser af loven. Og det gjorde han i Jesus Kristus. Jesus påtog sig ansvaret for alle menneskers brud på Guds lov og tog straffen for overtrædelserne, da han led og døde på korset. I Esajas' bog kapitel 53 vers 5 profeteres der om Jesus: "Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt."

Og fordi Jesus har betalt for vores overtrædelser, kan vi gå fri og blive benådet. Men vi kan kun blive benådet ved at stole på Jesus Kristus, for han er den eneste, der har taget vores straf. Hvis man stoler på andre guder og dyrker dem eller kun stoler på sig selv, afviser man den benådning, Jesus har vundet. Fordi Gud kun er blevet menenske for at frelse os fra Guds straf én gang, er der også kun én vej til frelse.

MNS