Hej Jeg har læst artiklen “Din Dommer tog din straf” og kunne godt tænke mig, at stille et forsvar op for den anklagede (i form af et spørgsmål). Som sådan vil jeg gerne spørge: Hvordan kan jeg dømmes af Guds lov, hvis det kun er Gud som kan overholde den? Med andre ord, hvis vi nu – ligesom i artiklen – træder ind i en retsal og anklagen lyder på, at jeg ikke har gået 10 km om dagen, som loven tilsiger, og min forsvarer så siger til dommeren, at det er der en gyldig grund til, nemlig den, at jeg er født uden ben at gå med ( = at jeg ikke er Gud), og derfor ikke kan gå. Vil dommeren så ikke være nødt til at afvise anklagen med den begrundelse, at anklagen er urimelig og selvmodsigende, idet man ikke kan anklage en person, uden ben, for ikke at have gået?

Hej!

For det første må nævnes, at Guds domstol ikke fungerer efter
menneskelig målestok. Gud har sin målestok, som han måler efter, og
den er helt anderledes end statens eller retsvæsenets. Den verdslige
lov kan sikkert tage formildende omstændigheder i betragtning, men det
gør den guddommelige lov ikke. Gud kræver altid og overalt 100%
overholdelse af sin lov. I Galaterbrevet står (3,12): "Loven derimod
siger ikke, at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene,
skal leve ved dem", og apostlen Jakob skriver (2,10): "Den, som ellers
overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig
i dem alle."

Spørgsmålet om biomstændigheder bliver irrelevant i den her
sammenhæng. Det er ikke Guds skyld, at vi syndere. Pga. Adams synd
mangler vi den oprindelige retfærdighed, vi havde hos Gud før
syndefaldet. Derfor kommer vi aldrig til at kunne holde loven, sådan
som den skal holdes, og kommer altid at dømmes af Guds lov. Kristus har
i stedet "løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en
forbandelse for vor skyld – der står jo skrevet: »Forbandet er enhver,
der hænger på et træ«" (Gal 3,13). Det er herhen vi skal se, på hvad
Kristus har gjort, her findes løsningen. Loven fordømmer kun, kan ikke
frelse nogen og bringer kun død og Helvede. Jesus er død, for at vi
skal søge frelsen i ham og ingen andre steder. Frelse findes heller
ikke andre steder.

Kristi frelsende død gælder alle og enhver, og han indbyder alle at
sætte lid til dette hans værk.