Gud er en retfærdig Gud, og han hader synd med en så frygtelig vrede, at mennesket aldrig helt vil kunne forstå eller begribe den. Og den mindste, mest ubetydelige synd vil kaste dig i Helvede. Men lige så snart din samvittighed nager dig, så fly hen til Jesus. Han forlader dig frit og for intet. I dåben gav han dig syndernes forladelse, i nadveren giver han dig den, og når præsten i skriftemålet siger, at dine synder er dig forladt, så er de det. Husk også hvad Paulus siger i Romerbrevet:

"Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. v16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig." (Rom. 7,14-20).

På grund af vor syndige natur, så gør vi ofte det, vi ved er forkert. Da vil straks vor samvittighed bebrejde os. Men da skal vi atter tage vor tilflugt til Kristus. Der findes ingen anden vej ud af synden end til Kristus. Han afviser os aldrig, når vi kommer til ham i nådemidlerne: dåben, nadveren og skriftemålet. Så et kort svar ville være: Gud forlader dig altid for Kristi skyld.

JH