2. Gud viser selv denne skelnen, da han giver loven. De ti bud forkynder Gud, så hele folket kan høre dem (2. Mosebog 20). Dernæst giver Gud de politiske retsregler til Moses alene i kapitel 21-23 og i kapitel 24 kommer Moses igen op på bjerget og får ceremoniallovene. Gud har altså allerede her skelnet mellem de forskellige love.

3. De forskellige dele af loven demonstreres også af, at det er befalet, at alle skal kende de ti bud, moralloven (5. Mosebog 5-6). Når det gælder de politiske regler, skal de bedømmes af dommere og levitpræster (5. Mosebog 17,8-9). På samme måde er det præsterne, der skal bevare ceremoniallovene (Malakias' bog 2,7).

4. Kristus skelner mellem de forskellige former for love. I Matthæusevangeliet 5,7ff udlægger han moraloven, men da nogen vil have ham til at dømme om en arv, spørger han, hvem, der har gjort ham til dommer (Lukas 12,14). Og i Matthæusevangeliet 9,13 og 12,7 skelner han mellem barmhjertighed på den ene side og ofte på den anden side - altså mellem moralloven og ceremonialloven.

Ceremonialloven og den politiske eller borgerlige lov var givet til Israel. Ceremonialloven var en skygge af Kristus og skulle pege på ham. Men med Kristi komme og Israels ødelæggelse som nation og Guds folk, gælder alene moralloven, som den gjaldt fra verdens skabelse.

Moralloven har altså samme gyldighed, hvad enten den står i GT eller NT. men samfundslovene og ceremonialloven er afskaffet. Det betyder ikke, at vi ikke kan bruge dem til noget. Samfundslovene afspejler i vid udstrækning moralloven og et retfærdigt samfund. Og ceremoniallovene kan bruges som billeder på menneskers syndighed og Kristi frelsergerning - som de også var ment for israelitterne. men vi er ikke bundet af disse love.

Så spørger du, om et forbud mod homoseksualitet kan begrundes i Skriften. Det mener jeg godt, det kan. Gud indstifter ægteskabet mellem mand og kvinde ved skabelsen - og dermed er enhver anden seksuel omgang fordømt, uanset om det er heteroseksuel eller homoseksuel sex udenfor ægteskabet mellem mand og kvinde. Allerede inden loven på Sinaj kan vi læse i 1. Mosebog 19, hvordan Gud straffer Sodoma pga. deres seksuelle synder, herunder homoseksualitet. Paulus fordømmer det desuden i Romerbrevet kapitel 1 som naturstridig omgang med hinanden.

Homoseksualitet er altså en synd. Men det er også en synd, Jesus har taget straffen for, så den homoseksuelle, der hører Guds lov og frygter Gud må vide sig tilgivet for Kristi lidelses og døds skyld og derved også fp kræfter til at kæmpe mod synden. Og dér adskiller homoseksuelle tilbøjeligheder sig ikke fra alle vi andres syndige tilbøjeligheder. Vi må hver dag erkende vores synder og sætte vores lid til Jesus kristus, der med sit syndfrie liv og sin uskyldige lidelse og død sonede alle verdens synder.