-
hvordan skal man som Kristen forholde sig til Jøder/Israel?
Sådan som man også forholder sig til andre der ikke er kristne. Jøderne forkastede Kristus da han kom til jorden, men Peter siger at de gjorde dette i uforstand, ApG 3,17. Og efter at han har fortalt dem om den synd, forkynder han evangeliet for dem. Kristus har altså også befalet sin kirke at prædike evangeliet for jøderne. Paulus siger også: "Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen." (Rom 11,23). De jøder som i dette liv tror på at Kristus er deres stedfortrædende frelser, vil sammen med andre kristne opstå til det evige liv. De andre vil gå fortabt. Til den som vil vide mere om hvordan man på en hensigtsmæssig måde vidner for jøderne kan jeg anbefale denne bog:
http://www.cph.org/cphstore/product.asp?category=&part_no=163007&find_category=&find_description=&find_part_desc=jews (?)Hvad staten Israel angår, så er dagens Israel ikke længere det teokrati, den særlige gudsstat og det Guds udvalgte folk det en gang var. Heb 10,9ff. "Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven." (Rom. 2,29). Men Israel er i rent sekulær forstand, en stat som hvilken som helst anden.
JH


