Forestil dig, at du er i en retssal, hvor Gud er dommeren.
Og dommeren dømmer dig skyldig. Men da bødlen skal til at gribe dig for at føre dig udenfor, så du kan få din straf, træder dommeren ned fra dommersædet og overgiver sig til bødlen.
Dommeren tilbyder at tage anklagerne mod dig på sine skuldre og tage straffen for dig. Og bødlen fører dommeren udenfor. Imens føres du tilbage til arresten.
Da straffen er taget, benåder dommeren dig og befaler retsbetjenten at gå hen med benådningen til fængslet, så du kan blive lukket ud.
Sådan har Jesus sendt sine tjenere ud for at fortælle mennesker, at de er benådet. Og ligesom dommerens benådningsdom har myndighed til at lukke mennesker ud af fængslet, sådan har Guds ord magt til at tilgive og benåde dig her og nu.
Påskedag afsagde Gud benådningsdommen, men nu må retsbetjenten føre dommen ud i livet. Og det er, hvad nøglemagten handler om. Efter sin opstandelse, siger Jesus til de tolv apostle:
»Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt.« (Johannesevangeliet 20,22-23). Apostlene var de første præster, eller hyrder og lærere, som det bl.a. kaldes i Biblen. Deres opgave var blot at fortælle mennesker, hvad Jesus havde gjort. De fik en fuldmagt eller myndighed til at forlade menneskers synder eller at fastholde synden hos den, der ikke vil erkende, at han er en synder.
Det er nøglemagten, der kommer til udtryk både når præsten prædiker, når han døber og når han giver nadveren. Men nøglemagten betyder også, at en præst, som er kaldet af Gud gennem en menighed, kan tilgive en synd, man bekender for ham i skriftemålet.
Læs mere om skriftemålet i Luthers Lille Katekismus.
10. Hvad er nadveren?Tilbage til Hvad er kristendom? – En introduktion til den kristne tro for begyndere.