Hvad skal man sammenligne kristendommens budskab med?
Forestil dig, at du er i en retssal, hvor Gud er dommeren. Dommeren dømmer efter sin egen fuldkomne lov, som kræver fuldstændig overholdelse.
Dommeren dømmer dig skyldig
Og det er dig, der sidder på anklagebænken. Anklageren læser anklageskriftet op, og du kan se, at du er skyldig i alle anklager. Du har ikke elsket Gud og din næste, som du burde.
Du har ikke æret Gud eller påkaldt hans navn. Du har ikke hørt og stolet på Guds ord, som du burde. Du har ikke æret forældre og andre autoriteter, Gud har indsat over dig.
Du har ikke elsket og tjent din næste, men ønsket at skade ham eller hende og dermed slået ham ihjel i dit hjerte. Du har begæret andres ægtefælle eller måske ligefrem begået utugt. Du har stjålet eller misundt andre dét, de havde. Du har bagtalt og selv lyttet til sladder om andre.
Med andre ord: du er skyldig i anklagerne!
Og derfor dømmer dommeren dig skyldig. Straffen for at overtræde Guds lov er død og evig pine.
Dommeren tager straffen
Men da bødlen skal til at gribe dig for at føre dig udenfor, så du kan få din straf, træder dommeren ned fra dommersædet og overgiver sig til bødlen.
Dommeren tilbyder at tage anklagerne mod dig på sine skuldre og tage straffen for dig. Og bødlen fører dommeren udenfor. Imens føres du tilbage til arresten.
Dommeren betaler straffen fuldt og helt, og derfor kommer han ind i retssalen igen. At han kommer ind igen, er altså beviset på, at straffen er betalt fuldt ud. Sådan var Jesu opstandelse beviset på, at din straf er betalt fuldt ud.
Dommeren benåder
Og derfor kan dommeren afsige en ny dom.
Dommeren benåder dig og befaler retsbetjenten om at gå hen med benådningen til fængslet, så du kan blive lukket ud.
Sådan har Jesus sendt sine tjenere ud for at fortælle mennesker, at de er benådet. Og ligesom dommerens benådningsdom har myndighed til at lukke mennesker ud af fængslet, sådan har Guds ord magt til at tilgive og benåde dig her og nu.
Når du hører evangeliet, så er det ikke blot en information om, hvad dommeren har sagt. Det er en benådningsdom, underskrevet af dommeren selv.
Når benådningen når fængslet, bliver dørene åbnet op, og du kan frit gå ud. Om du så bliver i fænglet og tager straffen alligevel, er din egen sag. Døren er åben ved evangeliets ord. Stol på dét, så er du fri.
Dommeren har ført din sag og vundet den fra sig selv. Og i dommerens ord – Biblen og evangeliet, der prædikes, har du benådningsdommen, som virker her og nu.
