I megen moderne åndelighed fokuseres på livet her og nu. Det handler om at løse problemer i parforhold, få bedre selvværd, harmoni og balance, om at få styr på sit liv med praktiske leveregler eller om selvfordybelse med inspiration fra østlige religioner.
Vores liv på jorden er vigtigt, ingen tvivl om det. Men det vigtigste er dog, hvor vi skal tilbringe evigheden. Om det bliver i Guds herlighedsrige eller i Helvede. Alligevel er der nogen, der mener, at det med frelsen ikke er så vigtigt.
I Salme 90 hører vi en god begrundelse for, at evigheden er vigtig:
Vore leveår kan være halvfjerds,
eller firs, hvis kræfterne slår til,
men al deres stolthed er elendighed og ulykke;
hastigt går det, så flyver vi bort (Sl 90,10)
Sammenlignet med evigheden, skal vi tilbringe mindre tid på denne jord.
Ja, vi kan faktisk ikke vide, hvornår vi skal herfra. Og når vi så skal herfra, er det for sent.
Da skal du dømmes for alle dine overtrædelse af Guds bud. Da skal du dømmes for, at du ikke har elsket Gud over alle ting og din næste som dig selv.
Det er derfor afgørende, at vi tænker på evigheden, før den kommer. For Gud har givet en udvej, så vi kan få tilgivelse for vores overtrædelser.
Han har sendt sin egen Søn, som har overholdt Guds lov 100% som alle menneskers stedfortræder. Og han har båret straffen for alle menneskers overtrædelser. Og sådan har han vundet tilgivelse for alle menneskers overtrædelser. Dén tilgivelse deler han ud i sit ord.
Derfor er evigheden vigtig i kristendommen.
