Hvad er kristendom?

Klare og præcise svar på, hvad kristendom er – redigeret af pastor, cand.theol. Magnus Nørgaard Sørensen

  • Katekismus
  • Foredrag
  • Prædikener
  • Artikler
  • Om HEK
    • Velkommen
    • Om
Du er her: Forside / Artikler / Gud bringer pakken ud

Gud bringer pakken ud

Mange kirker og kristne er enige om, at Jesus ved sin lidelse og død har taget menneskers straf og betalt Gud, hvad vi skylder. Uenighederne opstår, når vi spørger, hvordan dén tilgivelse, Jesus har købt og betalt, bliver vores.

Man kan sammenline den evangelisk-lutherske og mange andres måde at tænke på med at få en pakke tilsendt. Jesus har én gang for alle købt pakken, dvs. syndernes forladelse. Spørgsmålet er nu, hvordan den kommer til modtageren.

Når man sender en pakke med posten vil postbudet normalt bringe den til adressen. Men posten kan også lægge en seddel i postkassen om, at pakken kan hentes på posthuset. Og det seneste nye er, at man kan vælge at få pakken lagt i Døgnposten, hvor man kan hente den døgnet rundt. Så får man en besked med sms eller email, når pakken er der, så man kan hente den.

Den evangelisk-luthersk måde at tænke på, er at syndernes forladelse bringes til døren af postbudet. Både evangeliets ord, dåben og nadveren er redskaber, som bringer syndernes forladelse til mennesker.

Evangeliet, dåben og nadveren er ikke bare informationer om, hvordan man kan hente pakken på posthuset eller i Døgnposten. Evangeliet er ikke blot en information om, hvordan man kan frelse sig selv. Nej, evangeliet bringer frelsen til mennesker. Dén tro, som er nødvendig til frelse, er altså blot en tom hånd, der modtager den gave, der uddeles.

Andre kirker mener, at evangeliet blot informerer om, hvordan man kan blive frelst. Evangeliet er ifølge dem som den seddel eller besked man får om, at nu kan man hente pakken. Troen er da ikke mere blot en tom hånd, der modtager. Troen må hente pakkken hjem fra posthuset. Det bliver konsekvensen, hvis man ikke tror, at Gud bringer pakken ud ved evangeliets ord og sakramenterne.

I Biblen lærer vi, at Guds ord ikke blot er information om, hvad Jesus har gjort. Gud har givet kirken myndighed til at tilgive synder (Joh 20,23). Og evangeliet er en Guds kraft til frelse (Rom 1,16).  Og dåben frelser virkelig mennesker, ligesom nadveren giver syndernes forladelse (se Lille Katekismus om dåben og nadveren).

RSS Kom i kirke og lær, hvad kristendom er!

  • Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

RSS Seneste prædiken fra Augustanakirken

  • Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Velkommen til Hvad er kristendom!

Dette site vil gerne præsentere, hvad kristendom i virkeligheden er. Der er mange meninger og mange retninger. Det helt afgørende er derfor at finde ud af, hvem der egentlig har ret til at definere, hvad kristendom er.

Som ordet siger, er kristendom det, som handler om den kristne tro, dvs. troen på Jesus Kristus. Han har selv lært os, hvor vi skal søge svarene. Det skal vi i Bibelens lære. Det, som Bibelen lærer os enkelt og klart, kaldes dogmer, trosartikler eller ganske enkelt troslære.

På Hvad er kristendom kan du læse eller høre Den lille katekismus. Den er ganske vist næsten 500 år gammel, men den er stadig den allerbedste indføring i, hvad kristendom er. Læs mere …

Kontakt og redaktion

Ansvarhavende redaktør:
Pastor ved Augustanakirken, cand.theol. Magnus N. Sørensen

Gammel Landevej 23, Spørring
8380 Trige
Mobil 30 23 15 36

Videoer fra Augustanakirken

  • YouTube

Augustanakirken på nettet

Hjemmesider
▪ Augustanakirken
▪ HvadErKristendom

Facebook
▪ HvadErKristendoms Facebook-side
▪ Augustanakirkens Facebook-side

Prædikener som podcasts

Prædikener fra Augustanakirken (via Invariata)

© Copyright 2019 Hvad er kristendom? · Augustanakirken · Alle rettigheder forbeholdes · Admin