Hvad er kristendom?

Klare og præcise svar på, hvad kristendom er – redigeret af pastor, cand.theol. Magnus Nørgaard Sørensen

  • Katekismus
  • Foredrag
  • Prædikener
  • Artikler
  • Om HEK
    • Velkommen
    • Om
Du er her: Forside / Artikler / Hvad er kristendom? – En introduktion til den kristne tro for begyndere. / 13. Hvad bliver enden på det hele?

13. Hvad bliver enden på det hele?

Her handler det om, hvad der sker efter vores liv på jorden.

I første omgang handler det om, hvad der sker, når vi dør. Jesus beskriver situationen for to mennesker, der dør. Den ene, en fattig mand, dør i troen og den anden, en rig mand, dør i vantro. Beretningen læser vi i Lukasevangeliet 16,22-23 22 Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. 23 Da han slog øjnene op i dødsriget [el. helvede, red.], hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød.

Så snart mennesker dør, er deres skæbne afgjort. De, som ikke er kommet til tro på evangeliet, mens de lever på jorden, vil, når de dør åbne deres øjne i et pinested, mens de troende vil være “i Abrahams skød”. Abraham var en af Jesu stamfædre, som fik løftet om, at Jesus skulle komme og som troede på løftet. Derfor kaldes han også de troendes stamfar.

Jesus siger også til dén røver, som han på korset ved siden af Jesus, og som omvendte sig, mens han hang på korset:  »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.« (Lukasevangeliet 23,43) Den, som tror på evangeliet, kommer altså i paradis, når vedkommende dør.

Legemet ligger stadig i graven, når vi dør, så det er sjælen, som er i paradis. Men der kommer også en dag, hvor alle mennesker skal opstå legemligt af deres grave. Paulus skriver i Første Thessalonikerbrev 4,16 16 For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. De døde skal altså opstå, når Jesus kommer igen. Og Jesus kommer synligt for hele verden, når han kommer anden gang. Men for dem, der ikke tror, kommer han for at dømme dem til evig straf. Læs Matthæusevangeliet 25,31-46, hvor Jesus slutter af med at sige om dem, der dømmes: Matthæusevangeliet 25,46 46 Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.

Når Jesus kommer synligt igen, skal alle mennesker altså dømmes til enten evig straf eller evigt liv. Det afgørende for, om du får evigt liv og ikke evig straf er, at du stoler på, at Gud tilgiver dig dine overtrædelser af Guds lov, fordi Jesus har overholdt loven i stedet for dig og har taget din straf. Stoler du ikke på dette glædelige budskab når du dør eller hvis Jesus kommer igen inden, så vil du gå straffen i møde. Men stoler du på dette budskab, så har du, hvad budskabet lover, nemlig tilgivelse for alle dine synder og Jesu retfærdighed, som dækker din synd og skyld.

Dette var en kort introduktion til evangelisk-luthersk kristendom. Har du lyst til at vide mere er du velkommen til at kontakte os, også selvom du bor langt væk fra Augustanakirken i Århus. Vi tager gerne ud og fortæller, hvis det er nødvendigt. Vi hjælper også gerne med at etablere evangelisk-lutherske menigheder andre steder i landet. Du er også velkommen til at lytte til prædikener på vores hjemmeside.

Du kan også læse eller høre Martin Luthers korte sammenfatning af den kristne tro i Den lille Katekismus.

Tilbage til Hvad er kristendom? – En introduktion til den kristne tro for begyndere.

RSS Kom i kirke og lær, hvad kristendom er!

RSS Seneste prædiken fra Augustanakirken

Velkommen til Hvad er kristendom!

Dette site vil gerne præsentere, hvad kristendom i virkeligheden er. Der er mange meninger og mange retninger. Det helt afgørende er derfor at finde ud af, hvem der egentlig har ret til at definere, hvad kristendom er.

Som ordet siger, er kristendom det, som handler om den kristne tro, dvs. troen på Jesus Kristus. Han har selv lært os, hvor vi skal søge svarene. Det skal vi i Bibelens lære. Det, som Bibelen lærer os enkelt og klart, kaldes dogmer, trosartikler eller ganske enkelt troslære.

På Hvad er kristendom kan du læse eller høre Den lille katekismus. Den er ganske vist næsten 500 år gammel, men den er stadig den allerbedste indføring i, hvad kristendom er. Læs mere …

Kontakt og redaktion

Ansvarhavende redaktør:
Pastor ved Augustanakirken, cand.theol. Magnus N. Sørensen

Gammel Landevej 23, Spørring
8380 Trige
Mobil 30 23 15 36

Teknik

Teknisk administration:
WPbureauet | GSAdev
E-mail: gsa@nullgsadev.dk

Augustanakirken på nettet

Hjemmesider
▪ Augustanakirken
▪ HvadErKristendom

Facebook
▪ HvadErKristendoms Facebook-side
▪ Augustanakirkens Facebook-side

Prædikener som podcasts

Prædikener fra Augustanakirken (via Invariata)

© Copyright 2019 Hvad er kristendom? · Augustanakirken · Alle rettigheder forbeholdes · Admin