Gud blev selv menneske. Biblen siger, at Jesus fra Nazareth både var Gud og menneske. Han var ingen af delene halvt, men begge dele helt og fuldt. Ligesom treenigheden, kan vi ikke forklare dette fuldt ud, så vores fornuft bliver tilfreds. Vi må blot holde os til Biblens ord, som siger, at Jesus både var Gud selv og et menneske som os, men uden synden.
Biblen siger om Jesus: For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod (Kolossenserbrevet 2,9).
Jesus betalte Gud ved at overholde Guds bud i vort sted som vores repræsentant og ved at tage vores straf som vores stedfortræder.
Paulus skriver: “Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår” (Galaterbrevet 4,4-5). Han, som er Guds egen søn og derfor ikke underlagt Guds lov til mennesker (se f.eks. Matthæusevangeliet 12,8), underkastede sig frivilligt loven for at opfylde den i vores sted. Gud blev menneske for at kunne opfylde loven for alle mennesker.
Jesu lydighed og retfærdige gerning var en stedfortrædende gerning, hvormed han købte retfærdighed for alle mennesker, som Paulus skriver: “Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed” (Romerbrevet 5,18-19). Jesus har altså præsteret en fuldstændig overholdelse af Guds bud, dvs. en fuldkommen retfærdighed for alle mennesker.
I Esajas bog står der om Jesu lidelser: Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. (Esajas’ bog 53,5).
Jesus blev straffet, for at vi kunne få fred. Jesu lidelse og død var en forsoningsdød. At blive forsonet vil sige, at man blive venner, hvor man før var fjender.
Hvis to lande er i krig, fordi den ene part har ødelagt noget hos den anden, så kan de kun forsones, hvis den, der har ødelagt noget, erstatter dette. Det var, hvad Jesus gjorde, da han døde på korset, og derfor blev vi forsonet med Gud – derfor fik vi fred med Gud.
Når Jesus selv taler om sin døds betydning siger han: “… ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.” (Matthæusevangeliet 20,28)
Jesus gav sit liv som løsesum. Du var i dødens fængsel som en retfærdigt dømt forbryder der ventede på sin straf, du kunne kun befries hvis der blev betalt en løsesum for dit hoved – hvis en anden tog din straf!
Løsesummen blev leveret til Gud af Jesus, for det var Gud, der ville straffe dig for din synd.
Og et andet sted skriver Paulus: “Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld- der står jo skrevet: “Forbandet er enhver, der hænger på et træ“” (Galaterbrevet 3:13). Jesus løskøbte dig altså ved at blive forbandet og forkastet af Gud på korset.
Men påskedag opstod Jesus, frikendt fra al verdens synd, fordi han havde betalt den. Gud tilgav og benådede Jesus for alle verdens synder, da han oprejste ham fra de døde og erklærede ham retfærdig og uskyldig som vores stedfortræder. Fordi Jesus er opstået kan du vide, at Gud har accepteret betalingen og benådet dig.
7. Hvordan bliver problemet løst hos mig?