Jesus befaler sine apostle at døbe i Matthæusevangeliet 28,19-20: Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
Når kirken døber mennesker, er det altså fordi Jesus har befalet det. Ved at blive døbt, bliver de Jesu disciple eller elever. Ved at blive døbt i den treenige Guds navn bliver vi forbundet med den treenige Gud.
I dåben bliver vi også Guds børn. Vi er af naturen Guds fjender, men vi bliver i dåben adopteret til at være Guds børn. Det skriver Paulus bl.a. i Titusbrevet kapitel 3,4-8: Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv – troværdigt er det ord!
Her skriver Paulus, at dåben frelser, genføder, fornyer, gør os retfærdige og gør os til arvinger til evigt liv. Ved dåben bliver du frelst fra synden og Guds vrede. Du bliver genfødt og gjort til et Guds barn. Dermed bliver du arving til evigt liv hos Gud, og dit sind bliver også fornyet, så du tror og stoler på Guds nåde og tjener ham, fordi du er gjort retfærdig, dvs. har fået tilgivet dine synder.
Dåben er dét sted, hvor Gud med sikkerhed gør os til sine børn. Hvis vi tvivler på Guds tilgivelse, kan vi altså altid vende tilbage til vores dåb. Dér er tilgivelsen sikker, for dér har Gud vasket vores synder af og gjort os til sine børn.
Det betyder ikke, at man ikke kan miste den frelse, dåben giver. Hvis man ikke længere tror på den frelse, Jesus har vundet og som han deler ud bl.a. i dåben, så får man ikke gavn af dåben.
Vi skal døbe voksne mennesker, fordi Jesus befaler os at døbe alle folkeslag. Vi må ikke glemme, at voksendåb af udøbte også er en sand dåb, selvom vi døber børn i den kristne menighed.
Men vi skal kun døbe de voksne, som bekender troen. Jesus har nemlig ikke blot sagt, at vi skal gå ud og døbe mennesker. Han har sagt, at vi skal gøre mennesker til disciple, idet vi døber dem og oplærer dem. At døbe hænger altså sammen med at gøre mennesker til disciple og oplære dem i den kristne tro.
Dåben giver syndernes forladelse, men vi må ikke misbruge den. Voksne mennesker som ikke bekender den kristne tro, kan vi derfor ikke døbe, men må først forkynde loven og evangeliet for dem, så de kommer til tro.
Vi skal også døbe børn. Jesus siger jo netop uden nogen begrænsninger, at vi skal gøre alle folkeslag til hans disciple ved at døbe og oplære dem. Børn er “af naturen vredens børn” ligesom alle vi andre. Derfor har de også brug for frelse.
Vi ved også fra Biblen at børn rent faktisk kan tro. Jesus siger det selv, bl.a. i Matthæusevangeliet 18, hvor han efter at have stillet et barn op og sagt, at vi skal modtage Guds rige ligesom et lille barn, siger, at den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb.
Børn kan altså tro og modtage Guds rige, og derfor kan vi bringe dem til dåben, så de ligesom os kan blive frelst fra deres synd og mistillid til Gud.
Alligevel kan vi ikke altid døbe børn. Jesus har knyttet dåb og oplæring sammen, så derfor kan vi ikke døbe, når vi ved, at børnene ikke vil blive opdraget i den kristne tro.
Læs mere om dåben i Luthers lille Katekismus.
9. Hvad er nøglemagten og skriftemålet?Tilbage til Hvad er kristendom? – En introduktion til den kristne tro for begyndere.