Det niende
Du må ikke begære din næstes hus
Hvad betyder det? Svar: Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke med list stræber efter vores næstes arv eller hus og med skin af ret tilegner os det osv., men er ham til hjælp og tjeneste, så han kan beholde det.
I det niende og tiende bud rettes opmærksomheden mod vore hjerter, ligesom i det første bud. Det niende og tiende bud viser, at Gud også i det gamle testamente krævede rene hjerter og ikke blot rene gerninger.
I det niende bud forbydes vi særligt at begære vores næstes jordiske ejendom og forsøge at tilegne os den, selvom det skulle være med ærlige midler. I stedet skal vi hjælpe vores næste, så han kan beholde os.
I vores samfund tilskyndes vi til at rane til os på andres bekostning, så længe det sker med lovlige midler. Men her forbydes vi at stræbe efter vores næstes ejendom. Mens det syvende bud primært fordømte urælig tilegnelse af andres ejendom, så rammes her også den tilegnelse af andres ejendom, som i og for sig ikke er uredelig, men som alligevel bunder i syndigt begær efter, hvad der tilhører vores næste og i manglende tilfredshed med de kår, Gud har givet os.
Har du ikke været misundelig på andres ting og jordiske ejendom. Har du ikke begæret deres store hus, deres fjernsyn, tøj, sko eller deres gode bil. Har du ikke begæret det job, som giver dem en god indkomst, så de kan købe ting, du ikke har råd til. Har du ikke været utilfreds med de penge, du har og ønsket dig mere. Har du ikke ment, at du havde ret til mere, selvom andre har kunnet leve for mindre.
Kærlighed til penge er en rod til alt ondt, skriver Paulus til Timotheus i 1 Tim 6,10. Havesyge og misundelighed er dybest set afgudsdyrkelse, der viser, at vi ikke stoler på, at Gud giver os, hvad vi har brug for og at vi derfor kan stille os tilfreds med, hvad Gud giver os.
Begæret efter andres ejendom viser sig, når vi forsøger med tilsyneladende ærlige midler at tilrane os, hvad andre ejer, selvom de har mere brug for det end os. For selvom vi måtte have retten på vores side, så er det syndigt begær at tage fra andre, hvad de har brug for.
I stedet skal vi hjælpe vores næste med at beholde, hvad vedkommende ejer. Vi skal beskytte vores næstes ejendom, som var det vores egen, fordi vi skal elske vores næste som os selv.
Dit begær efter, hvad du ikke ejer, er en synd i dit hjerte, som viser sig i andre synder. Mord, bitterhed, tyveri, bagtalelse osv. kan ofte spores til begær efter andres ejendom og utilfredshed med de kår, man har fået fra Gud. Men roden til begæret er den manglende tillid til Gud, som er den dybeste grundsynd i vores hjerter.
Men Jesus handlede anderledes. Han stolede på Gud og begærede derfor ikke sin næstes ejendom. Han havde ikke et sted at lægge sit hoved, som han siger til sine disciple, men var fattig og havde givet afkald. Han begærede ikke andres ejendom, men stillede sig tilfreds med, hvad Gud gav ham. Og sådan opfyldte han det niende bud som din stedfortræder. Og ved at opfylde det niende bud og de øvrige bud fortjente han en retfærdighed, der gælder for dig overfor Gud, så du får Jesu retfærdighed, ligesom han fik og bar dine synder på korset.