Hvad er sandheden om Gud? Findes Gud?
Hvis man går en tur i skoven og finder et ur i skovbunden, vil ens umiddelbare konklusion være, at nogen har lavet det og lagt det dér. Det er ikke blevet til af sig selv.
På samme måde er det med verden. Der er ikke noget, der kommer af ingenting. At verden er til, er i sig selv et bevis på, at der er en skaber. Der er en, der som minimum har sat det hele i gang. Det er den umiddelbare konklusion, når man betragter verden.
Men Gud har ikke blot sat tingene i gang. Hvis man bøjer sig ned og tager uret i skoven op og piller det fra hinanden, vil man se, at hver enkelt del af uret har sit eget formål. Ingen af delene kan dog udrette noget hver for sig. Hvert tandhjul forudsætter de andre. Ingen af tandhjulene kan bruges til noget uden de andre. Derfor giver det ikke mening at hævde, at hvert enkelt tandhjul er udviklet for sig selv. Den, der har lavet uret må have haft det færdige resultat for øje, da han lavede hver enkel del. Han må have haft en plan. Og derfor må han have været intelligent.
Sådan er det også med verden og naturen. Helt ned til DNA-molekylerne er naturen så kompliceret, at der må stå én bag, som har haft en mening med at skabe de enkelte dele.
Hvis man går en tur på en strand og ser bogstaver, der er tegnet i sandet, så vil ens første tanke også være, at der må være nogen, der har skrevet det. Det er ikke kommet der tilfældigt. Man kan se, at der er en mening med det og står en intelligent vilje bag. Sådan også med verden og naturen: det er for godt lavet til at være tilfældigt!
I Biblen står der også, at vi kan vide, at der er en Gud ved at betragte verden omkring os: 19 Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. 20 For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. (Romerbrevet 1,19-20). De, der benægter, at der er en Gud, har altså ingen undskyldning for det, ifølge Biblen. De kan se sig omkring.
Der er et yderligere argument for Guds eksistens:
De fleste vil, når man presser dem, mene, at noget er rigtigt og noget andet forkert – om ikke andet, så hvis de bliver udsat for noget uretfærdigt. De fleste vil nok også, hvis man spørger dem til massemordere eller andre voldsomme forbrydelser fordømme det.
Udover at vise, at de tror på en moralsk sandhed, indrømmer de også, at der er en standard, man skal bedømme det efter. Hvis man vil fastholde, at noget er rigtigt og forkert, må man også tro på, at der er nogen, der står over mennesker og skal bedømme det. Hvis ikke man tror, at der er en Gud, er der heller ikke en, der kan stå bag moralske sandheder – en lovgiver.
Biblen bekræfter også dette argument for Guds eksistens: 14 For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. 15 De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden. (Romerbrevet 2,14-15)
Der er altså nok argumenter for, at Gud eksisterer. De væsentligste er argumenter, der bygger på verden omkring os eller vores samvittighed.
Alligevel kan vi ikke sige ret meget sikkert om Gud alene ud fra naturen og vores samvittighed. Vi har altså brug for en sikker kilde til viden om Gud, hvis vi skal kunne sige mere om ham og om, hvad han vil med os.
3. Hvordan får vi sikker viden om Gud og hans vilje?Tilbage til Hvad er kristendom? – En introduktion til den kristne tro for begyndere.